S-profil går i kødet på partifælle: De laver en »kortslutning« om københavnerne

I en netop udkommet bog graver det socialdemokratiske medlem af Folketinget Bjørn Brandenborg og hans medforfatter, Lars Olsen, dybe kløfter mellem by og land. Det mener i hvert fald Brandenborgs partifælle på Københavns Rådhus Laura Rosenvinge, skriver Altinget. Hun kalder forfatternes konklusioner i bogen »Det du kalder udkant, kalder vi hjem« for en »kortslutning«. »Den kortslutning, forfatterne laver, og som jeg tit hører, er, at vi københavnere ser ned på folk, der bor i provinsen. Det tror jeg simpelthen ikke er rigtigt. Det er sat meget hårdt op, og jeg tror simpelthen ikke på, at den kulturelle kløft mellem land og by er så skarp, som de to forfattere ønsker, at den skal være,« lyder det fra Socialdemokratiets politiske ordfører på rådhuset til Altinget. Hun problematiserer, at Brandenborg og Olsen over bogens godt 200 sider argumenterer for, at København er blevet en by for de få og de heldige. Med de »heldige« refererer bogens forfattere til de boligejere i hovedstaden, som gennem årene har tjent store formuer på boligsalg. Men det er en forfejlet måde at anskue københavnerne på, mener Rosenvinge. I stedet påpeger hun, at der er mange københavnere – ligesom hende selv – der rent faktisk ikke ejer deres egen bolig, hvilket også understøttes af Københavns Kommunes boligredegørelse fra sidste år. Her fremgår det, at 21 procent af københavnerne ejer deres bolig. Ifølge Bjørn Brandenborg fejllæser Laura Rosenvinge hans og Lars Olsens pointer. »Det er jo ikke de enkelte københavnere, vi kritiserer eller kalder aparte, men de strukturer og systemer, der har medført en skævvridning, hvor hovedstaden er stukket økonomisk af fra resten af Sjælland,« siger Brandenborg til Altinget. En ny linje hos S? Debatten om forskellene mellem by og land er blevet en varm kartoffel i Socialdemokratiet. I 2015 skrev udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek bogen »Udkantsmyten« som et forsvar for provinsen. Her argumenterede han for, at centralisering omkring Danmarks store byer udsulter provinsen. Også justitsminister Peter Hummelgaard har langet ud efter skævvridning mellem by og land. Hummelgaard benyttede i 2021 – dengang som beskæftigelsesminister – historierne om dårlige arbejdsforhold hos det online supermarked Nemlig.com til at lange ud efter »den absolut øvre middelklasse, der måske bor på Østerbro«, som han formulerede det. De »får leveret varer, som de betaler ni kroner for i fragt, samtidig med at mange af de ansatte – hvis man skal tro Politikens beretninger – er udenlandske og møder nogle metoder, som åbenlyst er inspireret fra andre dele af verden, hvor man har et helt andet arbejdsmarked«, sagde han dengang, da han blev spurgt til arbejdsmiljøhistorierne i netop Politiken. Knap et halvt år efter Hummelgaards bredside til københavnerne fik Socialdemokratiet en historisk stor vælgerlussing i København. For første gang i 100 år måtte partiet se sig overgået som det største parti i kommunen. Samme billede tegnede sig ved det nyligt afholdte europaparlamentsvalg, hvor Socialdemokratiet gik tilbage i de fire største byer i Danmark – også mere end partiets generelle tilbagegang på landsplan. Netop derfor glæder det også Laura Rosenvinge, at Socialdemokratiets nyudnævnte overborgmesterkandidat i Københavns Kommune, Pernille Rosenkrantz-Theil, netop italesatte splittelsen på partiets kongres forrige weekend. »Jeg er med på, at for nogle lugter København af store friværdier. Men det er altså et mindretal, der har en ejerbolig. For alle os, der ikke har, der lugter København af tårnhøje leveomkostninger, og vores børn har rigtig svært ved at flytte hjemmefra,« sagde Rosenkrantz-Theil på talerstolen. Rosenvinge siger til Altinget, at hun ser Rosenkrantz-Theils tale som en klar markering af en ny linje i Socialdemokratiet. https://www.berlingske.dk/politik/s-profil-gaar-i-koedet-paa-partifaelle-de-laver-en-kortslutning-om